Information til Tjenesteudbydere

Oprettelse og administration af it-systemer

Her på siden kan I finde oplysninger om, hvordan I kan oprette et nyt it-system i NemLog-in, samt hvordan I kan gennemføre en teknisk integration af it-systemet til NemLog-in.

Når jeres organisation er tilsluttet NemLog-in, kan I begynde at opsætte jeres it-system i NemLog-in.

Nedenstående trin–for-trin-vejledning giver et hurtigt overblik over opsætningsforløbet.

I finder en detaljeret beskrivelse af de enkelte opgaver i opsætningsforløbet i vores brugermanual:

Brugermanual til NemLog-in Administration (pdf)

- opdateret den 30. august 2023

Vi anbefaler, at I læser den, inden I begynder processen.

NemLog-in support er nævnt i både brugermanualen og følgende trin–for-trin-vejledning.

NemLog-in support er:

  • NemLog-in Forvaltningen, hvis I er en offentlig organisation eller et offentligretligt organ.
  • Nets, hvis I har en anden organisationstype end offentlige organisationer eller offentligretlige organer.

Kontakt NemLog-in support

Særligt for private organisationer, der har it-systemer, hvorfra der udføres myndighedsopgaver, inklusiv offentligretlige organer

Trin–for-trin-vejledning

Hvilket miljø skal vi vælge?

I NemLog-in tilbyder vi 1 produktionsmiljø og 2 testmiljøer.

Produktionsmiljøet er det miljø, hvor I endeligt anvender NemLog-in.

De 2 testmiljøer er:

  • integrationstestmiljøet
  • pre-produktionsmiljøet.

I tester som udgangspunkt eksisterende funktioner i integrationstestmiljøet, mens der i pre-produktionsmiljøet er mulighed for at teste kommende funktionalitet.

Nedenfor kan I læse mere om hvert miljø.