Information til Tjenesteudbydere

Priser og services for offentlige organisationer

Offentlige organisationer kan anvende alle services i NemLog-in. I kan nedenfor få et overblik over de priser, der gælder for jeres organisation.

Offentlige organisationer kan have 2 følgende typer af it-systemer:

  • Et it-system, hvorfra der udføres en myndighedsopgave.
  • Et it-system, hvorfra der ikke udføres en myndighedsopgave.

Om der udføres en myndighedsopgave fra det pågældende it-system, har indflydelse på:

  • hvordan et system faktureres
  • hvilke NemLog-in services it-systemet kan tilgå.

Her kan du se forskellen på og fakturering mellem et system, hvorfra der udføres en myndighedsopgave eller ej:

Et system, der udfører myndighedsopgave

Et system, der ikke udfører myndighedsopgave

Bliver ikke faktureret for:
  • Transaktion
  • Udviklingsbidrag.
Alle NemLog-in services kan anvendes.
Bliver faktureret for:
  • Transaktion.
Bliver ikke faktureret for:
  • Udviklingsbidrag
Følgende NemLog-in services kan ikke anvendes:
  • Modtage CPR-numre
  • Deltage i Single-Sign-On
  • Digitale Fuldmagter og rettigheder.

Myndighedsopgaver

En myndighedsopgave er som udgangspunkt en opgave eller funktion, der er tildelt og udført af en offentlig myndighed eller et offentligretligt organ. En myndighedsopgave kan omfatte en bred vifte af aktiviteter, såsom regulering, tilsyn, servicelevering og andre opgaver, der er knyttet til organisationens rolle. Det er den enkelte offentlige myndighed eller offentligretlige organ, der er ansvarlig for at vurdere, om den digitale selvbetjeningsløsning anvendes i forbindelse med udførelse af en myndighedsopgave.

Priser for it-systemer, hvorfra der udføres en myndighedsopgave - offentlige organisationer

Alle services i NemLog-in kan anvendes i offentlige it-systemer.

Produkt

Pris

Tilslutning

0 kr.

Log-intransaktion i NemLog-in

0 kr.

Signeringstransaktion i NemLog-in

0 kr.

Support

0 kr.

Organisationscertifikat

20 kr.

Der betales ikke supplerende vederlag for modtagelse af autentifikationer med MitID eller andre identifikationsmidler, der understøttes af NemLog-in.

Priser for it-systemer, hvorudfra der ikke udføres en myndighedsopgave - offentlige organisationer

Hvis jeres it-system er privat, kan I ikke anvende følgende services, der kun er tilgængelig for offentlige it-systemer:

  • Modtage CPR-numre
  • Deltage i Single-Sign-On
  • Anvende Digitale Fuldmagter og rettigheder.

Nedenfor kan I finde en detaljeret prisliste.

Priser er angivet uden moms.

Produkt

Pris

Tilslutning

0 kr.

Log-intransaktion i NemLog-in, ekskl. MitID priser

0,01 kr.

Signeringstransaktion i NemLog-in

0,32 kr.

Support pr. time

1.039,17 kr.

Hastesupport

1.733,63 kr.

Organisationscertifikat

20 kr.