KL har udarbejdet en anbefaling til afgrænsning og beskrivelse af fuldmagter inden for de kommunale opgaveområder. Disse beskrives på et forretningsmæssigt niveau, så de kan anvendes på tværs af leverandører og kommuner.
Formålene med KL’s anbefaling til afgrænsning af fuldmagter i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen er at:
- gøre det lettere for den enkelte kommune at leve op til deres myndighedsansvar i forhold til partsrepræsentation i selvbetjeninger og i den bredere kontakt mellem borger og kommunen.
- sikre at borgere kan fastholde deres fuldmagter i forbindelse med, at kommunen skifter leverandør af selvbetjeninger.
- borgere, der flytter kommune, slipper for at oprette nye fuldmagter, hvis tilflytnings-kommunen anvender samme KL-afgrænsede fuldmagter.
- fremtidssikre fuldmagterne, da de er mere fleksible i forhold til opdatering og udskiftning af selvbetjeninger.
- gøre det enklere for leverandører at tilslutte selvbetjeninger, der anvendes på tværs af kommuner til Digital Fuldmagt-selvbetjeningen.
Vejledning til tilslutning til KL-afgrænsede fuldmagtspakker (pdf)
Oversigt over KL-afgrænsede fuldmagtspakker (excel)
KL og KOMBITs videncenter for digitalisering og teknologi: Digital Fuldmagt
Mere information vil blive tilføjet til denne side løbende.
Hvis I som kommune har behov for at tilslutte en anden type fuldmagt, så skal I i stedet læse mere under: