Information til Tjenesteudbydere

Vilkår

Denne side giver et overblik over de vilkår og retningslinjer som it-systemudbydere og it-leverandører skal efterleve ved anvendelse af NemLog-in som broker.

Vilkår for it-systemudbydere

En it-systemudbyder er en organisation som har tilsluttet sig til NemLog-in og som herefter kan oprette og administrere it-systemer, der anvender services fra NemLog-in.

It-systemudbyder kan efter accept af disse vilkår tilslutte it-systemer til NemLog-in, der muliggør at it-systemudbyder kan optræde i rollen som tjenesteudbyder, multi-tenant eller broker.

Læs vilkårene for it-systemudbyderes anvendelse af NemLog-in

De specifikke vilkår for tjenesteudbydere og multi-tenant er anført nedenfor.

Offentlige tjenesteudbydere

Offentlige myndigheder og offentligretlige organers anvendelse af NemLog-in som tjenesteudbydere er omfattet af:

Bekendtgørelse om tilrådighedsstillelse og anvendelse af MitID-løsningen og NemLog-in for offentlige myndigheder og offentligretlige organer.

Disse skal derfor ikke tiltræde vilkår for tjenesteudbydere.

Læs mere om lovgivning om NemLog-in

Private tjenesteudbydere 

Private tjenesteudbydere er underlagt en række vilkår ved anvendelse af login, autentifikation og digital signering via NemLog-in.

Læs vilkårene for private tjenesteudbyderes anvendelse af NemLog-in

Læs vilkårene for private tjenesters tilslutning til NemLog-in

Multi-tenant leverandører

Multi-tenant leverandører er underlagt en række vilkår ved efterspørgsel på login, autentifikation og digital signering via NemLog-in til brug for egne tjenesteudbydere.

Læs vilkårene for Multi-tenant leverandørers anvendelse af NemLog-in

Vilkår for it-leverandører

Følgende vilkår regulerer en it-leverandørs adgang til NemLog-in med henblik på at administrere en it-systemudbyders tjeneste (it-system), herunder tjenestens tilslutning til NemLog-in.

Find vilkårene for it-leverandørers anvendelse af NemLog-in her

Vilkår for brokere

Følgende vilkår regulerer en brokers adgang til NemLog-in.

Find vilkår for brokere

NSIS sikringsniveauer

It-systemudbydere, der anvender NemLog-in til autentifikation, vil modtage information om det opnåede NSIS sikringsniveau i autentifikationssvaret fra NemLog-in.

It-systemudbydere skal i den forbindelse fastlægge hvilket sikringsniveau, der accepteres på baggrund af en risikovurdering af tjenesten samt indbygge en kontrol i tjenesten, der blokerer for adgang, hvis det opnåede sikringsniveau i autentifikationssvaret ikke lever op til tjenestens krav til sikringsniveau.