-
Ifølge Forvaltningsloven har borgere ret til at lade sig partsrepræsentere – der er dog intet krav om, at det skal ske digitalt. Digital Fuldmagt er udviklet til myndigheder, som vil give borgerne mulighed for at lade sig partsrepræsentere i digitale selvbetjeningsløsninger. Altså give borgerne mulighed for at fx pårørende kan hjælpe til digitalt.
Med en fuldmagt kan fuldmagtshaveren logge ind med sit eget MitID og agere på vegne af fuldmagtsgiver.
Det er myndigheden, som beslutter, hvad fuldmagten skal give adgang til i deres digitale løsning, og dét som borgere kan give fuldmagt til. -
Når en myndighed eller it-leverandør overvejer, om man vil anvende Digital Fuldmagt, skal det ske på baggrund af en analyse af myndighedens selvbetjeningsløsning. Det kan være relevant for myndigheder at se på, om selvbetjeningsløsningen:
1. Er rettet mod borgere
2. Gør brug af NemLog-in/MitID
3. Er kompleks for borgeren at anvendeDesuden bør man som myndighed se på følgende:
- Er der mange brugere af selvbetjeningsløsningen?
- Er der i dag et stort antal papirfuldmagter og/eller efterspørges en digital kanal?
- Er timing rigtig (er løsningen under udvikling eller er den på vej i udbud) og er der budget til at understøtte digitale fuldmagter i selvbetjeningsløsningen?
-
Løsningen muliggør, at en borger kan give en digital fuldmagt til en repræsentant, som kan tilgå offentlige selvbetjeningsløsninger på vegne af borgeren med sit eget MitID.
Borgeren vælger selv, hvem fuldmagten afgives til, og hvilke digitale løsninger, fuldmagten skal dække over. Borgeren kan afgive fuldmagt til en anden person fx en pårørende, medarbejder eller organisation i en afgrænset periode, som borgeren selv angiver. -
Nej, Digital Fuldmagt er et tilbud til myndigheder. Løsningen er en basal fuldmagtsløsning, der kan dække mange myndigheders behov for fuldmagtsfunktionalitet. Kan løsningen ikke understøtte jeres myndiheds behov kan det give mening at udvikle egen løsning, men dette er imod Ombudsmandens anbefalinger.
Fordelen ved at anvende fuldmagtsløsningen er, at den blandt andet:- Afløfter krav til it-leverandøren om at sikre signaturbeviser
- Giver en mindre binding til eventuelle proprietære løsninger, som it-leverandøren anvender
- Giver også færre udgifter til løbende vedligehold og drift
- Giver en ensartet brugeroplevelse for brugeren, da Digital Fuldmagt fungerer som én indgang til afgivelse af digitale fuldmagter i det offentlige
-
Digital Fuldmagt er en basal løsning. Basal betyder, at fuldmagter kan tildeles med et scope på CPR, RID (medarbejder) eller CVR. Tildeler en borger fx en pårørende fuldmagt til e-journalen på sunhed.dk, vil den pårørende have fuldmagt til hele e-journalen, der vedrører borgeren. Det er ikke muligt at afgrænse fuldmagter til dynamiske objekter som fx sagsnumre, mapper med videre i den enkelte løsning.
Det forventes, at Digital Fuldmagt udbygges trinvist med ekstra funktionalitet på baggrund af indmeldte behov og ønsker. -
Digitaliseringsstyrelsen stiller den digitale fuldmagt til rådighed for den enkelte myndighed, som selv har ansvaret for den tekniske tilslutning af løsningen. Digitaliseringsstyrelsen anslår, at en ændring af eksisterende selvbetjeningsløsninger til at understøtte digitale fuldmagter typisk kan koste mellem 350.000 til 500.000 kr.
Et estimat for den forventede indsats ved tilpasning af en myndighedsløsning, som skal anvende Digital Fuldmagt:
- Definition af fuldmagtsprivilegier og oprettelse i NemLog-in: 4 – 8 timer
- Udvidelse af adgangskontrolmodul: 15 – 60 timer
- Udvidelse af logning: 10 – 20 timer
- Tilpasning af brugergrænseflade: 30 – 60 timer
- Test af udvidelserne: 20 – 40 timer
Dertil kommer diverse projektoverhead i form af planlægning, projektledelse, afklaringer, kommunikation, dokumentation med videre.
Det skal understreges, at indsatsen vil variere med kompleksiteten og teknologien i myndighedsløsningen, samt desuden med udviklernes viden om brugerstyring. Derfor skal estimaterne anvendes med et vist forbehold.
-
Som myndighed og it-leverandør til en offentlig selvbetjeningsløsning kan du opdatere løsningerne, så de kan modtage SAML-billetter med privilegier jf, OIOSAML Basic Privilege Profile.
Læs mere om OIOSAML profiler på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
Fx har sundhed.dk delt deres løsning på i flere områder blandt andet "e-journal". "laboratoriesvar" og "Aftaler". Fælles Medicinkort har delt deres fuldmagter op i en læse- og handlingsfuldmagt.
Desuden kan du identificere de rettigheder, som skal kunne delegeres og kontrollere adgangen på grundlag heraf. Overvej desuden om borgerne skal kunne delegere adgang til hele løsningen eller kun til delmængder om der skal gives adgang til at læse, skrive eller indberette. -
Ja - det er muligt for borgeren, som ikke har MitID af afgive fuldmagt ved en fysisk underskrift. Her initieres processen ved, at den kommende fuldmagtshaver logger på løsningen og i stedet anmoder om fuldmagt.
Fuldmagtsmodtager logger ind i Digital Fuldmagt og anmoder borgeren om den digitale fuldmagt, vælger hvilke dele, fuldmagten skal indeholde, og hvor længe den skal være gyldig. Herefter er det mulighed for at sende et fysisk brev til underskrift hos fuldmagtsgiver, som efter underskrivelse sendes tilbage til Borgerservice, som opretter den digitale fuldmagt.Herefter kan fuldmagtshaver agere på vegne af borgeren med sit eget MitID.
-
Myndigheder definerer selv, hvad borgerne skal kunne tildele fuldmagt til i deres selvbetjeningsløsning. Det gøres ved at:
- Myndigheden opretter de rettigheder (privilegier), som skal kunne tildeles af borgerne via Digital Fuldmagt i NemLog-in Administration (CSS) og beskriver detaljeret, hvad fuldmagten giver adgang til
- Den specifikke fuldmagt oprettes efterfølgende i Digital Fuldmagt af Digitaliseringsstyrelsen
- Når fuldmagten er registreret i fuldmagtsløsningen, kan den tildeles af borgeren til en repræsentant fx en pårørende
- Repræsentanten kan nu agere på borgerens vegne, som ved login med sit eget MitID på en selvbetjeningsløsning får medsendt fuldmagten i SAML-billetten
-
Her kan du læse et par eksempler på brugsscenarier, og hvordan myndighederne har valgt at implementere måden hvorpå, fuldmagtshaveren kan se, at man har en fuldmagt fra en borger, når man logger ind i en selvbetjeningsløsning.
Eksempel 1: Søge SU på minsu.dk og melde flytning på borger.dk
Peter er færdig med gymnasiet og har bestilt en tur til Sydamerika umiddelbart efter eksamen. Han er derfor ikke i Danmark, når fristen for at søge SU til sit drømmestudie på Landbohøjskolen udløber, og han tør ikke løbe an på, at han kan benytte en computer med internetadgang i Amazonas jungle. Peter synes i samme omgang, at det ville være lettere, hvis han kunne få hjælp til at melde flytning til sit nye kollegieværelse. Han logger derfor inden afrejse ind på fuldmagtsløsningen, Digital Fuldmagt, med sit MitID og giver sin mor fuldmagt til at kunne søge om uddannelsesstøtte på minsu.dk og fuldmagt til at hans mor kan melde flytning på Peters vegne på www.borger.dk.
Både Peter og Peters mor får en kvittering i Digital Post på, at fuldmagten er trådt i kraft samt hvornår den udløber.
Mens Peter er ude at rejse, logger Peters mor ind med sit eget MitID på de selvbetjeningsløsninger, hun har fået fuldmagt til. I den billet, som NemLog-in udsteder til løsningerne fremgår, at Peters mor har fået tildelt specifikke rettigheder på vegne af Peter, og derfor giver løsningerne mulighed for, at Peters mor henholdsvis kan søge SU på vegne af Peter og melde flytning på vege af Peter.
Da Peter vender hjem fra sin rejse ligger der en besked i hans digitale postkasse om, at Peters mor har søgt om SU og meldt flytning på Peters vegne, og han logger for en god ordens skyld ind i fuldmagtsløsningen og tilbagekalder fuldmagten til hans mor.
Når man som fuldmagtshaver logger ind på su.dk, får man mulighed for – med det samme – at vælge, hvem man vil repræsentere.
Eksempel 2: sundhed.dk og pension
Gerda går snart på pension og synes, at det kan være lidt svært at finde ud af pensionsområdet, herunder hvad hendes forventede pension er, og om det er de rette oplysninger, der står registreret om hende. Gerda skal desuden snart igennem en hofteoperation og er bange for at overse informationer omkring hendes operation. Gerda er ikke selv så tryg ved det digitale, og ønsker at hendes datter kan hjælpe til. Gerdas datter bor i den anden ende af landet, så det optimale er, at hun kan benytte sit eget MitID til at se oplysninger på vegne af sin mor.
Da Gerda ikke selv er så tryg ved det digitale, aftaler Gerda og hendes datter, at det er bedst, hvis datteren anmoder Gerda om fuldmagten, fremfor at Gerda selv skal logge ind og afgive fuldmagten.
Gerdas datter logger ind i fuldmagtsløsningen med sit eget MitID og anmoder Gerda om fuldmagt til e-journal og laboratoriesvar på sundhed.dk samt Din Pension (Udbetaling Danmark) og ATP Livslang Pension. Datteren vælger, at Gerda skal godkende oprettelsen af fuldmagten med fysisk underskrift fremfor MitID og vælger derfor, at anmodningen om fuldmagt sendes med fysisk post til Gerdas folkeregisteradresse.
Gerda modtager et brev i sin postkasse, som hun underskriver og sender til Borgerservice, som opretter fuldmagten på baggrund af det underskrevne brev. Både Gerda og Gerdas datter modtager en kvittering på, at fuldmagten er trådt i kraft, samt hvornår den udløber.
Gerdas datter logger herefter ind med sit eget MitID i de selvbetjeningsløsninger, som hun har fået fuldmagt til. I den billet, som NemLog-in udsteder til løsningerne fremgår,
at Gerdas datter har fået tildelt specifikke rettigheder på vegne af Gerda og derfor giver løsningerne mulighed for, at Gerdas datter henholdsvis kan søge se pensionsoplysninger om Gerda samt følge med i hendes sundhedsoplysninger på sundhed.dk.
Når man som fuldmagtshaver logger på sundhed.dk, skal man navigere ned til den enkelte funktionalitet som man har fuldmagt til fx journal fra sygehus eller laboratoriesvar for at vælge, hvem man vil repræsentere.
